Træning-, fitness- og motionscenter

Træning, fitness og motion indgår som en naturlig del af vores behandling af fysioterapeutiske problemer. FYSIO Sønderborg tilbyder også skræddersyede træningsforløb til dig, der gerne vil i bedre form, træne op til din næste store sportspræstation og dig, som gerne vil opnå et varigt vægttab og leve sundere.

Hvorfor tilbyder FYSIO Sønderborg fitness, træning og motion?

Med alle de forskellige fitness- og træningstilbud der findes rundt om i Sønderborg, kan det undre, at vi også tilbyder både fitness, træning og motion hos FYSIO Sønderborg.

Holistisk tilgang til fysioterapi

Årsagen er den enkle, at vi har en holistisk tilgang til fysioterapi, som også inkluderer forebyggende træning og andre aktiviteter, der reducerer risikoen for, at du får de samme problemer med bevægelsesapparatet igen.

Målrettede og mere sikre træningsforløb uden skader

Samtidig kan vi anvende vores ekspertise inden for fysioterapi, ergoterapi og husets andre specialer til at skræddersy det helt rigtige personlige træningsforløb til dig, der er virkelig seriøs med din træning. Derved opnår du den største effekt af træningen, ligesom du effektivt reducerer risikoen for de typiske skader, som tit opstår under almindelig træning i fitness- og motionscentre.

Fitness med chipkort – når du træner seriøst

Seriøs og målrettet fitness-træning kræver et nøje personligt tilrettelagt træningsprogram, der optimerer effekten af de enkelte maskiner. Det giver dig bedre og hurtigere resultater, og reducerer effektivt risikoen for overbelastnings- og andre skader ved træningen.

Med et personligt programmeret chipkort til vores Dynamic Air fitnessmaskiner indstiller maskinerne sig helt automatisk til dig, så de yder den optimale modstand, og giver dig den bedste vejledning. Samtidig har du fuldstændig dokumentation på dit træningsforløb, så fysioterapeuten kan følge med i din træning og rådgive og vejlede dig optimalt.

Vil du træne seriøst og effektivt? Bestil fitness med chipkort hos FYSIO Sønderborg!

Fitness

God service er vigtig for os

God service er en dyd for os og alle skal føle sig velkommen i klinikken uanset alder, køn og kulturel baggrund. Vi favner bredt og bestræber os på at have tilbud til alle.

Kontakt

Power Ropes – den perfekte koordinations- og styrketræning

Med Power Ropes får du en både sjov og udfordrende træning, der styrker din indre stabilitetsmuskulatur og din ydre bevægelsesmuskulatur på en gang. Træningsformen er så effektiv, at den giver synlige resultatet selv ved lave træningsindsatser. Så uanset om du er veltrænet eller helt ny med træning, er du sikret brugbare og effektive resultater.

Træningen stimulerer balancen og bruger din egen kropsvægt som modstand. Derfor er det let for dig at justere træningsniveauet selv, så du opnår det mest optimale resultat.

Fysio Yoga – både smidighed, balance og harmoni

Med Fysio Yoga øges kroppens smidighed, balance og styrke baseret på en fysioterapeutisk tilgang til yogatræningen med stillinger fra den særlige Hatha yoga.

Træningen forener muskelstabilitet og smidighed, samtidig med at den styrker kroppens bevægelighed ved at opbygge et bedre samspil mellem mave, ryg og bækkenbund.

Alle øvelser udføres i roligt tempo med fokus på et bevist og roligt åndedræt. Det giver en afstressende og nærmest meditativ virkning, som øger balancen mellem krop og sind, så du opnår større velvære og får mere energi.

Fysio Pilates – smertelindring og bedre bevægelighed

Fysio Pilates er en særlig fysioterapeutisk pilates-form, der målrettet går efter smertelindring af piskesmæld, bækkensmerter, lændesmerter og andre kroniske smertetyper. Samtidig er det en vældig effektiv form for træning både før og efter fødslen.

Træningen giver dig samtidig mere korrekte bevægelsesmønstre, der mindsker belastningen på led, muskler og knogler. Derudover forbedres koordinationen mellem hjerne og muskler, så smerter, spændinger, fysisk og psykisk stress reduceres.

Træningen foregår i hold! Kontakt FYSIO Sønderborg vedrørende tider og holdstarter.

Fysio Sønderborg
Agtoftsvej 2
6400 Sønderborg
Telefon 74 43 03 03
info@fysiosonderborg.dk
CVR: 20258772

Telefontid:
Mandag-torsdag:
08.00 – 12.00 og 12.30 – 16.00

Fredag: 08.00-12.30

Åbningstider:
Mandag-torsdag: 08:00 – 19:00
Fredag: 08:00-16:00
Lørdag: 09:00-13:00
Søndag: lukket