Ergoterapi
Ergoterapi
Hvad er ergoterapi?
Ergoterapi er en særlig sundhedsfaglig disciplin, der træner børn og voksne til at klare hverdagen, hvis de oplever problemer med deres fysiske, psykiske eller kognitive funktioner. Det er således ergoterapien, som hjælper dig ovenpå efter ulykken, operationen eller ved forskellige kognitive og motoriske sygdomme og lidelser.
Det er også ergoterapien, der hjælper det lille barn med motoriske eller sansemæssige udfordringer – eller lærer forældre at stimulere og lege bevægelse, balance og koordinering ind i deres småbørn via Stimulastik.
Hos FYSIO Sønderborg tilbyder vi alle former for ergoterapeutisk støtte- og træningsforløb.
Specifikt tilbyder vi:
Sansemotorisk træning
Sansestimulerende og sansemotorisk træning hjælper dig til af få bedre styr på hverdagen, hvis sanserne tit spiller dig et puds. Det kan skyldes skader på hjernen, ADHD, angst, posttraumatisk stress, stress eller demens hos voksne og ældre. Fælles for alle er, at det oftest giver betydelige problemer med at fungere i helt almindelige hverdagssituationer.
Gennem grundig udredning og skræddersyede behandlingsforløb med fokus på at opnå normal sansning og lindre kropslige ubehag, psykisk uro eller angst, hjælper vi dig til at få bedre hold på din hverdag.
Hos FYSIO Sønderborg tilbyder vi sansemotorisk træning af vores uddannede ergoterapeut.
Behandling af ADL-problemer
ADL er en forkortelse for Almindelig Daglig Livsførelse. ADL er en betegnelse for alle de opgaver, der opstår i forbindelse med almindelige, daglige aktiviteter i hjemmet, på arbejdet og i fritiden. Vi har som ergoterapeuter speciel uddannelse i ADL og kan rådgive både med hensyn til hvilke teknikker, der kan anvendes i den konkrete situation, og hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at anskaffe hjælpemidler eller ændre på indretningen af omgivelserne.
Som udgangspunkt for behandlingen laves grundig udredning af såvel ressourcer som udfordringer i forhold til at kunne udføre hverdagens aktiviteter.
Behandling af kognitive vanskeligheder
Kognitive funktioner er en samling af mentale færdigheder, som gør det muligt at forstå omverdenen og fungere i den.
Eksempler på kognitive vanskeligheder kan være hukommelsesproblemer, mental udtrætning, nedsat evne til at planlægge, nedsat evne til at ”have flere bolde i luften” samt nedsat koncentration.
Kognitive vanskeligheder kan give problemer med at udføre alle aktiviteter i hverdagen.
Som udgangspunkt for behandlingen laves grundig udredning af de kognitive vanskeligheder suppleret med informationer fra bl.a. neuropsykolog og andre relevante samarbejdspartnere.
Behandling af nedsat arm- og håndfunktion
Blodprop i hjernen, håndledsbrud eller gigt er eksempler på tilfælde hvor evnen til at kunne inddrage arme og hænder i aktivitet er påvirket. Årsagerne kan bl.a. være nedsat kraft, spasticitet, nedsat sensibilitet samt nedsat grov- og finmotorik. Formålet med behandlingen er at genvinde hele eller dele af evnen til at kunne inddrage arm og hånd i aktivitet. Behandlingen indledes med en grundig undersøgelse og tager udgangspunkt i nyeste viden indenfor området.
Behandling af sansemotoriske udfordringer
Sansestimulerende og sansemotorisk træning hjælper dig til af få bedre styr på hverdagen, hvis sanserne tit spiller dig et puds. Det kan skyldes forskellige udviklingsproblemer hos børn, samt skader på hjernen, ADHD, angst, posttraumatisk stress, stress eller demens hos voksne og ældre. Fælles for alle er, at det oftest giver betydelige problemer med at fungere i helt almindelige hverdagssituationer.
Gennem grundig udredning og skræddersyede behandlingsforløb med fokus på at opnå normal sansning og lindre kropslige ubehag, psykisk uro eller angst, hjælper vi dig til at få bedre hold på din hverdag.
Behandling af spise- og synkeproblemer
Spise- og synkeproblemer, også kaldet dysfagi, er en hyppig følgevirkning efter skade på hjernen, forskellige hjernesygdomme, flåtbid og kræft- /strålebehandling i ansigt, mund og svælg. Desuden viser undersøgelser at over 50 % af mennesker over 60 år oplever at have spise-, synkeproblemer ene alene pga. aldersbetingede forandringer i hjernen.
Spise-, synkeproblemer kan give store problemer i forhold til livskvalitet, vægttab, socialt samvær og lungebetændelse.
Behandlingen af spise- og synkeproblemer indeholdergrundig udredning af den individuelle spise-, synkeproblematik, specifikke øvelser for ansigt, mund, tunge og svælg, vejledning i kompenserende teknikker under måltidet sam vejledning i tilpasset kost.
Vi tilbyder behandling på klinikken, i eget hjem eller på arbejdspladsen.
God service er vigtig for os
God service er en dyd for os og alle skal føle sig velkommen i klinikken uanset alder, køn og kulturel baggrund. Vi favner bredt og bestræber os på at have tilbud til alle.
Kontakt
Fysio Sønderborg
Agtoftsvej 2
6400 Sønderborg
Telefon 74 43 03 03
info@fysiosonderborg.dk
CVR: 20258772
Telefontid:
Mandag-torsdag:
08.00 – 12.00 og 12.30 – 16.00
Fredag: 08.00-12.30
Åbningstider:
Mandag-torsdag: 08:00 – 19:00
Fredag: 08:00-16:00
Lørdag: 09:00-13:00
Søndag: lukket